Mens du læser dette, sover to milliarder mennesker. Kloden som et 24-timers ur: hver sektor er et længdegrad-bånd med sin befolkning, og søvnandelen pr. lokal klokketime følger en kurve fra tidsanvendelses-studier. Bæltet af sovende vandrer vestpå med natten, døgnet rundt, for evigt. København er markeret — om natten er stuen selv en del af bæltet.
Live. Den natblå side sover, den varme er vågen, og solen står over middagslængdegraden. Rør en zone for dens lokale klokkeslæt og søvnandel.
Lysringen på væggen er installationens LED-halo (24 dioder bag rammen) — her simuleret 1:1 i software, drevet af de samme signaler som den fysiske ring får, når hardwaren hænger på væggen.
Værket gør noget dybt privat — søvnen — til noget planetarisk, uden at kigge ind ad et eneste vindue. Det er den samme svimlende samtidighed som i Planetary Pulse: alt sker nu, et andet sted. Lige nu ligger halvdelen af menneskeheden ned i mørke, og grænsen mellem sovende og vågne standser aldrig.
Søvn måles ikke fra satellit, og værket påstår det ikke. Modellen er ærligt disclosed: befolkning pr. længdegrad (UN 2024) gange en gennemsnitlig søvnkurve. Det er statistik om arten, ikke om personer — ingen enkelt seng er kortlagt.
Dette er ét ansigt af Cosmedelic — en rund skærm i en guldramme på en væg, drevet af en Raspberry Pi, der roterer mellem sine instrumenter. Alle værker deler samme kontrakt: intet verificerbart påstås, medmindre det er sandt.
← Se hele Cosmedelic Åbn instrumentet i fuld skærm ↗