Krabben blinker 30 gange i sekundet — også her. Hvert blink på kortet er en rigtig pulsars sande rotationsperiode: Vela stroboskoperer med 11 Hz, B1919+21 — den allerførste, Jocelyn Bells LGM-1 — tikker sindigt hvert 1,34. sekund, og millisekund-pulsaren B1937+21 drejer så hurtigt, at dens frekvens er en hørbar tone: 642 Hz, tæt på et højt E.
Live. Planisfæren drejer med den lokale stjernetid over København. Tryk på en pulsar for at høre den alene — med datakort og dispersions-vandfald.
Lysringen på væggen er installationens LED-halo (24 dioder bag rammen) — her simuleret 1:1 i software, drevet af de samme signaler som den fysiske ring får, når hardwaren hænger på væggen.
En lyttekegle fejer himlen rundt og fremkalder navnene, som den passerer dem. I exciteren bag rammen bliver pulserne fysiske: langsomme pulsarer som dybe klik i træet, millisekund-pulsarerne som rene toner. LED-haloen blinker i den valgte pulsars ægte periode — væggen bag rammen er et fyrtårn i takt med en neutronstjerne tusinder af lysår væk.
Planisfæren viser hele himlen med nordpolen i midten, og den drejer med den ægte lokale stjernetid — Mælkevejens bånd og alle 18 pulsarer står, hvor de faktisk står. Dispersions-vandfaldet i solo-visningen viser radioastronomiens kendemærke: de høje frekvenser ankommer først, fordi det interstellare rum er et langsomt glas.
Dette er ét ansigt af Cosmedelic — en rund skærm i en guldramme på en væg, drevet af en Raspberry Pi, der roterer mellem sine instrumenter. Alle værker deler samme kontrakt: intet verificerbart påstås, medmindre det er sandt.
← Se hele Cosmedelic Åbn instrumentet i fuld skærm ↗