Klokken slår hvert niende minut. Så ofte dør der nogen i Danmark. Og hvert niende minut stiger et lys, for så ofte bliver der født en. Der bliver født en anelse flere, end der dør, og det kan ses på skiven. Værket gør ikke andet end at holde den takt, døgnet rundt, år efter år.
Live. Klokkeslaget er holdt så lavt, at det kun lige kan anes i rummet.
Lysringen på væggen er installationens LED-halo (24 dioder bag rammen) — her simuleret 1:1 i software, drevet af de samme signaler som den fysiske ring får, når hardwaren hænger på væggen.
Det er en rate udregnet af et årstal, ikke en måling af nogen — og det står på skærmen, hver gang nogen ser efter. Havde værket ladet som om, det vidste, hvem der lige var gået, ville det være en løgn, og en usømmelig én. Til gengæld er raten sand, og den er ubønhørlig.
Men slaget bogføres som fremkaldt og aldrig som et dødsfald. Protokollen skal kunne læses uden at man behøver spørge, hvad der var virkeligt.
»Send derfor aldrig bud efter, hvem klokken ringer for; den ringer for dig.« John Donne skrev det i 1624, mens han selv lå syg og hørte kirkeklokken uden at vide, om den gjaldt en anden eller ham.
Dette er ét ansigt af Cosmedelic — en rund skærm i en guldramme på en væg, drevet af en Raspberry Pi, der roterer mellem sine instrumenter. Alle værker deler samme kontrakt: intet verificerbart påstås, medmindre det er sandt.
← Se hele Cosmedelic Åbn instrumentet i fuld skærm ↗