Det er en stige af rigtige ting, og nederst står barnet selv. Man trækker sig op gennem verden: forbi giraffen, blåhvalen, Rundetårn og Everest, ud gennem atmosfæren til Rumstationen, Månen, Solen, den nærmeste stjerne og kanten af det, vi overhovedet kan se. Hver ting siger sin tone — de store er dybe. Målestokken er barnets egen højde, så stigen ændrer sig, hver gang de bliver målt.
Live. Medaljonerne nederst er Luna og Le; derfra og opad er alt målt i dem. Træk skærmen for at klatre, og tryk på en ting for at høre, hvor stor den er.
Lysringen på væggen er installationens LED-halo (24 dioder bag rammen) — her simuleret 1:1 i software, drevet af de samme signaler som den fysiske ring får, når hardwaren hænger på væggen.
Et børneværk, der er lavet "til små børn", bliver kedeligt den dag barnet er fem. Dette er derfor ikke en børneudgave af noget andet, men ét objekt med fem lag, hvor barnets fødselsdato afgør, hvor mange der er foldet ud. Ved fire år er der figurer, navne og toner og ingen tal. Ved seks kommer de første hele meter. Ved ti står der, hvor mange af dig der skal til. Ved tolv kommer størrelsesordenerne, og ved seksten hele skalaen fra Planck-længden til det observerbare univers. Lagene er kumulative — man mister aldrig noget ved at blive ældre.
Stigen er ikke tegnet i meter, men i "hvor mange af dig". Hver gang Luna og Le bliver målt, skriver måleren sig ind i værket, og alle afstande i universet regnes om. Værket vokser altså ikke metaforisk med dem — det vokser bogstaveligt, og med årene bliver deres egen vækstkurve et lag i sig selv. Og samlingens grundlov er ikke suspenderet, fordi publikum er to år: alle mål er ægte. En blåhval er 30 meter, fordi en blåhval er 30 meter.
Dette er ét ansigt af Cosmedelic — en rund skærm i en guldramme på en væg, drevet af en Raspberry Pi, der roterer mellem sine instrumenter. Alle værker deler samme kontrakt: intet verificerbart påstås, medmindre det er sandt.
← Se hele Cosmedelic Åbn instrumentet i fuld skærm ↗